Semantix indtager plads nummer 14 i global rangering af de største sprogvirksomheder

I årets globale rangering af de største sprogvirksomheder, der udføres af Common Sense Advisory, indtager Semantix plads nummer 14.

Hvert år rangerer Common Sense Advisory de 100 største leverandører af oversættelse, lokalisering og tolketjenester i verden og udgiver en rapport om det globale sprogmarked. I rapporten måler Common Sense Advisory verdensmarkedet i 2017 og præsenterer sin prognose for de kommende år. Semantix har indtaget pladsen som den største sprogvirksomhed i Norden, siden målingerne startede.

Ifølge Common Sense Advisory står sprogvirksomhedernes valg for fremtiden mellem at investere eller at sakke agterud. Udfordringen i branchen ligger i udvikling af automatisering og AI kombineret med en generel effektivisering af virksomheden.

– Vores erhvervelse af sprogvirksomheden Amesto Translations i marts i år styrker det faste greb, Semantix allerede har om det nordiske marked. Med denne erhvervelse tager vi et stort skridt fremad i konsolideringen af vores virksomhed mod et mere teknisk, strategisk tilbud til vores kunder, siger Patrik Attemark, adm. direktør hos Semantix.

For mere information:

Patrik Attemark, adm. direktør og koncernchef, +46 (0) 8-506 225 50, patrik.attemark@semantix.se


Semantix er Nordens førende kommunikationspartner for flersprogede tjenester og har leveret tolkning, oversættelse og sprogteknologi til den offentlige og private sektor i mere end 50 år. Semantix omsætter for ca. 1 mia. SEK og arbejder i henhold til ISO 9001:2015. Semantix har omkring 450 ansatte og et stort netværk af tusinder af sprogspecialister over hele verden. Semantix er majoritetsejet af ​​private equity-selskabet Segulah V L.P.