Patrik Attemark, CEO i Semantix, udtaler: ”Efter at have fulgt TransPerfects imponerende resultater på afstand var det glædeligt under due diligence-processen at finde ud af, at de to ledelsesteam minder så meget om hinanden, når det kommer til at drive virksomhed. Sammenlægningen med TransPerfect er et tydeligt bevis på, hvordan det er lykkedes for Semantix at blive en førende sprogteknologivirksomhed, der tilbyder løsninger på en lang række sprog. Ved at kombinere vores position som markedsleder i Norden med TransPerfects globale tilstedeværelse, mange ressourcer og markedsførende teknologiløsninger får vi mulighed for at kunne servicere vores kunder endnu bedre på globalt plan.”
Phil Shawe, President og CEO i TransPerfect, siger: ”Vi har konkurreret med Semantix i Norden i mere end 15 år og har beundret deres stærke position og omdømme. Det er spændende, at de nu bliver en del af vores hastigt voksende globale team, så vi sammen kan arbejde på at tilbyd vores kunder det allerbedste. Vi byder alle i Semantix velkommen til TransPerfect-familien, og for nogle medarbejdere, der tidligere har arbejdet i TransPerfect, bliver der tale om at vende hjem.”
Efter sammenlægningen bliver vi den største virksomhed i oversættelsesindustrien, og vores meget bredt sammensatte kundebase nyder godt af vores over 7.500 dygtige medarbejdere. I overensstemmelse med TransPerfects M&A-strategi vil TransPerfect og Semantix efter sammenlægningen fokusere på at skabe vækst i begge virksomheder ved at dele ekspertise og ressourcer til fordel for kunderne.
Om TransPerfect
TransPerfect er verdens største leverandør af sprog-, data- og teknologiløsninger på det globale marked. TransPerfect har kontorer i over 90 byer på seks kontinenter og tilbyder et komplet udvalg af tjenester på mere end 170 sprog til kunder over hele verden. Over 5.000 globale organisationer anvender TransPerfects GlobalLink® Product Suite til at forenkle håndteringen af flersproget indhold. TransPerfect har et stærkt fokus på kvalitet og kundeservice og er certificeret i henhold til både ISO 9001 og ISO 17100. TransPerfect har globalt hovedkvarter i New York og regionale hovedkvarterer i London og Hongkong. Du kan læse mere på www.transperfect.com.
Yderligere oplysninger
Patrik Attemark, CEO, Semantix +46 70 166 56 01, patrik.attemark@semantix.com