De bedste AI-baserede voice-over-værktøjer

De bedste AI-baserede voice-over-værktøjer gør det nemt og hurtigt at generere stemmeindhold af høj kvalitet. De kan tilmed reducere eller helt eliminere behovet for at hyre stemmeskuespillere. Det er nu muligt at tilpasse en enkelt stemmes sprog eller dialekt, så indholdsredaktører kan skræddersy voice-overs til forskellige geografiske placeringer og samtidig bevare en ensartet brandidentitet.

Indhold
    Indhold

      Som specialister i sprogværktøjer og den nyeste teknologi forstår vi, hvilke fordele realistisk AI-baserede voice-overs giver vores kunder, og vi ved, hvilke funktioner der er særligt vigtige for dem. Denne vejledning er baseret på vores erfaringer med voice-over-værktøjer, og den gør det nemt for dig at vælge det værktøj, der passer bedst til dine behov.

      Hvilket værktøj leverer den mest realistiske AI voice-over? Her er det korte svar …

      Hvis du leder efter et professionelt værktøj, anbefaler vi Play.ht, som er et robust AI-baseret voice-over-værktøj med en masse funktioner og forskellige abonnementsløsninger, der er til at betale. Hvis dit behov er mere nichepræget, foreslår vi, at du dykker ned i de forskellige værktøjers funktioner og muligheder.

      Multilingual AI voice-over tools
      Værktøj Link til værktøj Bedst til Vores favoritfunktion Pris
      ElevenLabs elevenlabs.io Lydbøger og flersprogede voice-over-projekter Stemmedesignfunktionerne er tilgængelige på flere sprog Gratis version til engangsprojekter. Forskellige pakker til professionel brug til priser fra USD 5 til USD 330 med skræddersyede pakker til store virksomheder
      Murf.ai murf.ai Videoer, e-læring, chatbotter, lydbøger Stort udvalg af naturlige AI-stemmer, sprog og dialekter Gratis version med op til 10 minutter pr. måned. Op til USD 75 pr. måned for enterprise-brugere
      Descript descript.com At redigere lyd som tekstfunktion Hyppige og regelmæssige produktopdateringer med forbedringer 1000 gratis ord om måneden, forskellige abonnementsløsninger fra USD 12 pr. måned eller et skræddersyet abonnement til flittige brugere
      Synthesys synthesia.io Kombinerer AI-baserede voice-overs med videoavatarer AI-baseret tekst-til-billede-generator Gratis prøveversion, USD 99 pr. måned for mindre projekter, op til USD 198 pr. måned for
      Lovo lovo.ai Produktion af kvalitetslyd Brugervenlig grænseflade og et stort udvalg af sprog Gratis 14-dages prøveversion, op til USD 149 pr. måned for større kunder
      Play.ht play.ht Podcasts, videoindhold, onlineartikler, generel voice-over Podcast-integration 1.200 gratis ord om måneden, op til USD 29 pr. måned for pro-pakke eller en skræddersyet pakke til store kunder
      Speechki speechki.org Mulighed for at konvertere flere tekster til voice-over samtidigt Overholder GDPR 1.000 gratis ord om måneden, USD 79 pr. måned for virksomheder
      Resemble AI resemble.ai Skaber en AI-stemme ud fra din egen stemme Sekundtakst for sporadiske brugere Lav sekundtakst til små projekter, op til USD 99 pr. måned eller et skræddersyet abonnement til virksomheder
      Listnr listnr.ai Sosiale medier og korte produktioner Gratis prøveversion til små engangsprojekter 1.000 gratis ord om måneden, op til USD 99 pr. måned for virksomheder

      Lad os se nærmere på tre af vores favoritter

      Murf.ai

      Det kan vi lide:

      • Naturlige AI-stemmer af høj kvalitet
      • Mange sprog og dialekter
      • Brugervenlig justering af timing og betoning

      Det kan vi ikke lide:

      • Det kan være dyrt at få fuld adgang til alle funktioner
      • Begrænset mulighed for integration med ekstern redigeringssoftware

      Den endelige dom: Mange brugere sætter pris på Murf.ai på grund af stemmernes kvalitet, og så er det nemt at bruge. Det er et godt valg til at lave voice-overs til e-læring og virksomhedspræsentationer, selvom YouTube-brugere nok vil blive frustrerede over den manglende integration med tredjeparts-redigeringssoftware.

      Play.ht

      Det kan vi lide:

      • Omfattende udvalg af stemmer og sprog
      • Flotte kvalitetsresultater, som egner sig til professionelle projekter

      Det kan vi ikke lide:

      • De bedste stemmer og funktioner er dyrere end hos nogle af de andre værktøjer
      • Brugerfladen er relativt svær at finde rundt i for nye brugere

      Den endelige dom: Brugere kan godt lide det omfattende udvalg af forskellige stemmer og resultaternes professionelle kvalitet. Det er et godt værktøj med en bred vifte af anvendelsesmuligheder herunder lydbøger, podcasts og marketingmateriale, hvor kvaliteten skal være i orden.

      Speechki

      Det kan vi lide:

      • Skræddersyet til lydbøger og konvertering af store mængder tekst
      • Masser af tilpasningsmuligheder

      Det kan vi ikke lide:

      • Nichefokus på lydbøger og større projekter, så det er ikke ideelt for alle brugere
      • Færre sprog og dialekter sammenlignet med andre værktøjer

      Den endelige dom: Speechki er perfekt til lydbøger og voice-over af lange tekster. Der er et stort udvalg af stemmer og en masse tilpasningsmuligheder. Alligevel mangler der funktioner, som kan gøre værktøjet anvendeligt til mange forskellige slags projekter.

      Leder du efter en gratis løsning? Læs vores blogindlæg om gratis AI-baserede voice-over-værktøjer

      Sådan laver du voice-overs med Play.ht

      Det er nemt at lave AI-baserede voice-overs. Og processen er den samme, næsten uanset hvilket AI-værktøj du vælger. Herunder finder du de grundlæggende trin i at lave voice-overs med Play.ht:

      Trin 1: Log på dashboardet

      Trin 2: Klik på “Create Audio”

      Trin 3: Vælg din AI-baserede stemmes sprog og stil

      Trin 4: Gå til tekstindtastningsskærmen, og tilpas indstillingerne. Herunder projekttitel, talehastighed og format af lydfil.

      Trin 5: Indtast eller indsæt din tekst på indtastningsskærmen.

      Trin 6: Rediger teksten med bindestreger og kommaer, der indikerer pauser. Indsæt linjeskift og føj betoning til forskellige ord og afsnit efter behov.

      Trin 7: Download den færdige fil.

      Sådan laver du en AI-baseret voice-over

      Lav en naturlig AI-baseret voice-over til YouTube YouTube er verdens største videoplatform.

      Her har content creators adgang til millioner af brugere på tværs af sprog og kulturer.

      Du kan lave flersprogede soundtracks til dit videoindhold med AI-baserede voice-over-værktøjer ved at følge trinene ovenfor og derefter synkronisere lydfilen med dit videoindhold. Nogle AI-baserede voice-over-værktøjer kan endda integreres med videoredigeringssoftware, så det bliver nemt og bekvemt at synkronisere lyd og video.

      Sådan laver du AI-baseret voice-over til YouTube-videoer

      Vores voice-over-services

      Kvaliteten af og funktionerne i AI-baserede voice-over-værktøjer er blevet meget bedre de senere år. AI-teknologi kan reducere produktionsomkostningerne og hjælpe din virksomhed med at nå ud til nye målgrupper, uanset hvilket sprog de taler.

      Men AI-baseret oversættelse har sine begrænsninger, særligt når det handler om at lave voice-overs på flere sprog. Det er vigtigt at være opmærksom på de problemer, som AI kan give, og hvad det kan betyde for din virksomhed.

      Når man oversætter fra ét sprog til et andet, handler det sjældent om blot at bytte ét sæt ord på et kildesprog ud med matchende ord på målsproget. Sprog indeholder mange nuancer i forhold til både struktur, sprogbrug og betydning. Direkte AI-baseret oversættelse uden fordelene ved en tosproget oversætter med målsproget som modersmål kan ofte give en dårlig voice-over. Det kan potentielt medføre, at dit lydindhold forvirrer publikum eller får en helt anden betydning, så du slet ikke får det ud af din investering, som du kunne, eller mister troværdighed.

      En stemmeskuespiller er vant til at tilføre den stemning og de betoninger, der skal til, på det givne sprog og selv tilpasse sig dialekter inden for det samme sprog. På nogle AI-baserede voice-overs er det muligt at tilpasse intonation og betoning, men resultaterne er ofte ikke så gode som optagelser af en stemmeskuespiller, der taler på sit modersmål.

      Dit videoindhold fortjener voice-overs af høj kvalitet på alle sprog. Derfor anvender hundredvis af virksomheder over hele verden vores flersprogede voice-over-services. Som en del af Transperfect-koncernen råder vi over mange voice-over-skuespillere, som arbejder på alle sprog og alle dialekter, så du kan vælge præcis den stemme og den stil, der passer til dit projekt. Hør mere om vores voice-over-services.

      Hør mere om vores voice-over-services

      Vigtigste pointer

      • Realistiske AI-baserede voice-over-værktøjer kan nu levere stemmeindhold af professionel kvalitet
      • Med de bedste AI-baserede voice-over-værktøjer kan du tilpasse sprog, dialekt, køn, alder, stemning og andre faktorer relateret til sprogbrug.
      • Små engangsprojekter kan laves gratis
      • Der findes abonnementer på AI-baserede voice-over-services, som passer til en bred vifte af behov i store og små organisationer
      • Det er ligetil at oprette AI-baserede voice-overs
      • AI-baserede voice-overs kan bruges på YouTube ved at synkronisere lyd- og videoindhold
      • Selvom AI-baseret oversættelse er bedre end nogensinde før, så er kvaliteten af AI-baserede voice-overs begrænset på grund af potentielle AI-oversættelsesfejl og mangel på følelsesmæssig betoning
      • Vores modersmålsoversættere er en bedre løsning til virksomheder, der ønsker en pålidelig og effektiv voice-over-løsning.