På vej mod en verden uden cookies

Google meddelte for nylig, at Chrome, som er verdens mest populære browser, vil ophøre med at understøtte tredjepartscookies ved udgangen af 2023. Det betyder en stor omvæltning for marketingverdenen, så det er vigtigt at lægge planer nu. Vi er nødt til at genoverveje vores dataindsamlingsmetoder og implementere nye markedsføringsstrategier i dag for at undgå forstyrrelser, når ændringen sker.

Indhold
    Indhold

      Store ændringer er lige rundt om hjørnet

      Og de nye politikker gælder ikke kun for Chrome. Andre populære webbrowsere bevæger sig i samme retning. Brugernes privatliv er vigtigt, så derfor er disse ændringer nødvendige. Ud over at droppe understøttelse af tredjepartscookies er der andre ændringer lige rundt om hjørnet for at begrænse sporing til markedsføringsbrug, da lovgivningen om databeskyttelse strammes.

      I lyset af disse langsigtede ændringer er det vigtigt at træffe foranstaltninger for at opretholde dataindsamlingskilder fra førstepart.

      De første ændringer sker allerede. Brugersamtykke og at give en positiv kundeoplevelse er blevet topprioriteter. Yderligere ændringer vil både påvirke, hvordan brands interagerer med kunder, og begrænse, hvordan de kan bruge en række digitale marketingtaktikker, såsom retargeting. Konverteringssporing bliver stadig vanskeligere, da ændringerne påvirker, hvordan brands måler onlineeffektivitet.

      Hvad er svaret?

      Der er allerede flere løsninger under udvikling. Virksomheder bør overveje flere måder at imødegå de nye udfordringer på. Strategier omkring pleje af førstepartsdatarelationer, kontekstuelle målretningsløsninger og sikrede partnerskaber kan skræddersys til at give de bedste resultater afhængigt af virksomhedens behov.

      Det er ingen overraskelse, at Google også udvikler et internetannonceringsværktøj kaldet Topics. Læs mere om det her.

      Forberedelse til ophør af tredjepartscookies

      Websteder vil stadig kunne bruge førstepartscookies til at overvåge forbrugernes præferencer og onlineadfærd, så du bør prioritere udvikling og forbedringer på dette område.

      Førstepartscookies er kommet for at blive i en overskuelig fremtid, hvilket kommer som en lettelse for mange marketingfolk. Google har gjort det klart, at selskabet ikke ønsker at bringe onlineannonceringsindustrien i knæ – den har i stedet til hensigt at arbejde med annoncører og samtidig beskytte forbrugernes privatliv.

      Ved hjælp af førstepartscookies kan du stadig indsamle data fra kunders besøg på dit websted. Adgangsoplysninger forbliver, hvor de er, og du kan bruge de indsamlede oplysninger om dine kunders præferencer til fortsat at forbedre deres onlineoplevelse.

      En anden god strategi er at finde partnere, der kan hjælpe dig med at udnytte dine førstepartscookiedata bedst muligt. Dette kan betyde at tage en datastyringsorganisation med ombord for at foreslå alternative onlineannonceringsværktøjer og -løsninger. Mange organisationer opretter anonyme aggregerede grupper for at hjælpe brands med at bekæmpe enhver negativ indvirkning forårsaget af ændringerne.

      Ændring af den globale tilgang til data

      Vi er nødt til at gentænke og omdefinere den måde, vi indsamler og bruger data på. Tredjepartscookies er blevet brugt til dataindsamling i årevis inden for områder som salgskanaler, retargeting og overvågning af forbrugerengagement.

      I dag bør marketingfolk fokusere på at pleje brugere, der har tilmeldt sig, samt gøre god brug af de oplysninger, der indsamles fra interne datakilder. Dette maksimerer konverteringer fra en allerede engageret målgruppe.

      Både indhold og produktinformation skal være af højere kvalitet for at øge synligheden online, hvor målrettede produktannoncer halter bagefter. Tiderne med at kaste et bredt net for at tiltrække nye onlinekunder er på vej ud.

      Hvad er konsekvenserne af ændringerne?

      Annoncører har udsigt til en udfordrende periode, når det handler om at ændre mange års etableret praksis. Nogle fagfolk er bekymrede over omfanget og virkningen af disse ændringer på marketingøkosystemet. Selvom brands vil have færre data at arbejde med, vil disse data imidlertid være af højere kvalitet, så konverteringsfrekvensen bør stige.

      Eventuelle ændringer, der forbedrer beskyttelsen af brugernes privatliv, vil i sidste ende tilskynde til flere onlinekøb. Vi er alle onlineforbrugere, såvel som dem, der står bag købsknappen – brugernes privatliv er vigtigt for os og bygger vores tillid, når vi træffer en online købsbeslutning.

      Hvis du vil vide mere om, hvordan Semantix kan hjælpe dig med at forberede dig, så få en snak med en af vores eksperter.