For at kunne optage lyd af høj kvalitet skal du bruge en god mikrofon. Selvom de bedste mikrofoner til voice-over normalt ligger i den højere ende af prisskalaen, behøver du dog ikke at bruge en formue for at få en mikrofon, der passer til dine behov. Selv relativt billige mikrofoner kan i dag levere en lydkvalitet, der er god nok til professionelle voice-over-optagelser.
De bedste mikrofoner til voice-over 2023
Hvis du overvejer at optage dine egne voice-overs til dit multimedieindhold, er det vigtigt, at du bruger en mikrofon af tilstrækkelig god kvalitet. Publikum kan godt tage til takke med en knap så perfekt videokvalitet, men hvis lydkvaliteten er så dårlig, at den har en negativ indflydelse på, hvordan publikum opfatter dit indhold, har du et problem.
Nå ud til dit globale publikum med voice-overs på flere sprog
Beslutninger, du skal tage
Udgang: USB eller XLR?
En mikrofon med USB-udgang kan sluttes direkte til din computer via en USB-port, uden at du skal bruge ekstra udstyr for at komme i gang.
Hvis du vælger en mikrofon med XLR-udgang, skal du slutte den til din computer ved hjælp af et lydinterface, der understøtter 48+ volt phantom power for at opnå de bedste resultater. Du kan også slutte dynamiske XLR-mikrofoner til din computer ved hjælp af en XLR-til-USB-signaladapter eller ved at bruge en XLR-til-1/8"-TS-adapter. Ingen af disse metoder fungerer dog sammen med en kondensatormikrofon.
En mikrofon med USB-udgang er bedst til:
- Du kan sagtens finde en god mikrofon, selvom dit budget er begrænset. Men hvis det er perfektion, du søger, anbefaler vi, at du investerer i en XLR-mikrofon.
- Hvis du vil optage lyd, mens du er på farten, er USB-mikrofoner en god løsning, da de normalt kan sluttes direkte til en computer via USB, er nemme at bruge og ikke kræver yderligere software.
En mikrofon med XLR-udgang er bedst til:
- Professionel lydoptagelse.
- Optagelse af lyd udenfor eller på steder, hvor de akustiske forhold ikke er optimale.
- Optagelse af perfekt lyd i postproduktionen.
Download vores voice-over-manuskriptskabelon
Find ud af, hvilke informationer der skal med i dit voice-over-manuskript, og download vores voice-over-skabeloner til video- eller slidepræsentationer.
Mikrofontype: kondensator eller dynamisk?
Kondensatormikrofoner er bedst til:
- Professionelt studiearbejde.
- Optagelser af meget høj kvalitet.
Dynamiske mikrofoner er bedst til:
- Optagelser af lange voice-overs.
- Optagelse i et studie uden akustisk rumbehandling eller i rum, der ikke er et professionelt lydstudie.
- Udendørs optagelse.
Retningskarakteristik: kardioid eller omnidirektionel?
Kardioid
Dette er en mikrofon, der primært optager lyd fra en retning og er velegnet til optagelse af en enkelt stemme, f.eks. en voice-over. En person taler typisk direkte ind i mikrofonen, og mikrofonen optager primært lyden foran den.
Omnidirektionel
En omnidirektionel mikrofon optager lyd fra alle retninger. Medmindre du skal optage stemmer fra flere personer på én gang, er en sådan mikrofon ikke nødvendig ved voice-over.
Pris
Selvom prisen er vigtig, må man ikke tro, at der altid er en 1:1-sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du kan begynde din research for at finde debedste mikrofoner til voice-overs her:
Vores Top 12 over de bedste mikrofoner til voice-over i 2023
Blue Snowball iCE
- Udgang: USB
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid og omnidirektionel
- Prisklasse: budget
Blue Snowball iCE-mikrofonen giver en god og klar lyd og kan skifte mellem omnidirektionel og kardioid under optagelse. Det giver dig mulighed for at justere lyden afhængigt af din placering og lydindholdet.
Mikrofonen er nem at sætte op og bruge. Det er ikke nødvendigt at ændre en masse indstillinger for at integrere den med forskellige enheder og software, men ren plug & play, så du kan komme i gang med det samme, når du har tilsluttet den.
Audio-Technica AT2020USB+
- Udgang: USB
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem
Audio-Technica AT2020USB+ har indbygget lydstyrkeregulering og et jackstik til hovedtelefoner. Den er plug & play, så du kan tilslutte den til din computer via USB og optage lyd af professionel kvalitet med det samme. Den er let at montere på et bord, så du kan finde den perfekte placering til din optagelse.
Mikrofonen har en indbygget forstærker. Det hjælper med at reducere mængden af justeringer i postproduktionen og minimere signalstøjen.
Audio-Technica AT2020USB+ er desuden udstyret med en selvmonitoreringsfunktion.
Heil PR-40
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: dynamisk
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem
Heil PR-40 har det bredeste frekvensområde blandt de dynamiske mikrofoner fra dette anerkendte brand. Det gør den særligt velegnet til stemmeoptagelser, da den kan indfange en bred vifte af lydfrekvenser med høj nøjagtighed og stor detaljeringsgrad. Det er især nyttigt ved justering af din voice-overs lydkvalitet i postproduktionen.
Det er en pæn og robust mikrofon med nyttige funktioner, som gør, at den på flere punkter kan måle sig med nogle af de dyrere mikrofoner på markedet.
Blue Yeti
- Udgang: USB
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid og omnidirektionel
- Prisklasse: mellem
En god mikrofon, der er egnet til begyndere og har mange funktioner og egenskaber til prisen. Den er robust, har en god lydkvalitet og er nem at indstille.
Blue Yeti har flere muligheder for tilpasning, så du kan ændre, hvordan din optagelse lyder. Den har også et stik til hovedtelefoner med forstærkning samt mulighed for justering af lydstyrken. Det giver dig langt større kontrol over optagelsen direkte fra mikrofonen.
Marantz Professional MPM-1000
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: budget
En lille, let mikrofon med en god lydkvalitet og til en overkommelig pris. På grund af dens størrelse er den meget nem at transportere, hvilket gør den ideel, hvis du ikke arbejder det samme sted hver dag.
Marantz Professional MPM-1000 har god, klar lyd og en meget bred frekvensrespons. Det betyder, at du hører hver eneste detalje i optagelsen. Den har et godt output-signal kombineret med en fleksibel tone, der fungerer særdeles godt med vokaler i ethvert toneleje.
På grund af mikrofonens kardioidpolare mønster vil baggrundsstøj også blive elimineret. Det hjælper med at sikre, at dit publikum kun hører din stemme, og ikke hvad der sker bag dig.
Rode NT1A
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem
Rode NT1A er en populær mikrofon til voice-over. Prisen er overkommelig, og den har funktioner, som normalt kun findes på dyrere mikrofoner.
Mikrofonen har en exceptionel lydkvalitet og opfanger små detaljer, som andre mikrofoner i samme prisområde ikke er i stand til. Det giver mulighed for at optage krystalklar lyd over en imponerende vokal rækkevidde.
Der medfølger en praktisk holder, et støvcover og et popfilter, hvilket gør denne mikrofon til et ekstra godt køb til pengene.
Shure SM7B
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: dynamisk
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem
Denne mikrofon er et virkelig godt valg til voice-overs og tilbyder mange avancerede funktioner til en pris i det mellemste leje. Den har en flad, bred frekvensrespons og er særdeles velegnet til stemmer. De medfølgende popfiltre reducerer mængden af redigeringsarbejde i postproduktionen.
Det switchbare frekvensfilter kan give vokalen lidt ekstra gnist og en nærmest sceneagtig kvalitet. Det beskytter også mod den elektromagnetiske brummen, der kan opstå på grund af andre elektriske enheder i nærheden af studiet. Det er en god allround-mikrofon, som er særligt populær til voice-overs og vokalarbejde.
Rode NT-USB
- Udgang: USB
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem
Rode NT-USB giver fremragende lydkvalitet ved voice-over-optagelser til en rimelig pris. Det gør den til et godt valg til mange forskellige projekter. Den kræver ikke yderligere software eller andet udstyr for at fungere; du skal bare tilslutte den og starte optagelsen.
Der medfølger et trebenet stativ, et monteringsbeslag og et popfilter til den robust designede mikrofon . Der er desuden mulighed for at tilføje en hovedtelefonmonitor og ekstra reguleringsfunktioner.
Rode NT-USB kan optage god og klar lyd inden for et stort dynamisk område – fra hvisken til råben.
Electro Voice RE-20
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: dynamisk
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem-høj
Denne dynamiske mikrofon er meget brugt i den professionelle voice-over-branche, da den giver krystalklare lydoptagelser. Prismæssigt ligger mikrofonen i den øvre del af mellemgruppen, men koster betydeligt mindre end mange andre mikrofoner med samme høje kvalitetsniveau.
Mikrofonen har en lavfrekvent respons, der tilføjer dybde og karakter til vokalerne med fyldig bas. Det integrerede popfilter reducerer fejl i taleoptagelsen, og 'Variable-D'-teknologien reducerer mængden af støj fra omgivelserne, så der ikke skal redigeres så meget væk i postproduktionen.
Townsend Labs Sphere L22
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: kondensator, to mikrofonkapsler
- Retningskarakteristik: omnidirektionel
- Prisklasse: høj
Denne mikrofon er nærmest en legende i lydbranchen. Selvom den er en af de dyreste mikrofoner på vores liste, kan der indstilles lydkarakteristika fra mere end 30 forskellige mikrofontyper, enten under optagelsen eller i postproduktionen. Det gør mikrofonen ekstremt alsidig og til en god investering, hvis du har brug for disse funktioner.
Den indeholder to mikrofonkapsler, der optager lyd fra både for- og bagsiden i modsætning til en enkelt mikrofonkapsel, som ikke kan fange lydene så klart. Townsend Labs Sphere L22 fanger hver eneste detalje. Hvis du virkelig går op i lydkvaliteten, er denne mikrofon lige noget for dig.
Rode Procaster
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: dynamisk
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: mellem
Rode Procaster er i stand til at skabe voice-over i høj kvalitet i studier med dårlige akustiske forhold. Det skyldes dens gode støjreduktion, dens snævre optagemønster og en frekvensrespons, som får stemmer til at lyde bedre. Det giver mindre arbejde i postproduktionen, medmindre du ønsker at ændre lyddynamikken, og du kan derfor opnå store tidsbesparelser, når du skaber multimedieindhold.
Mikrofonen har forskellige placeringsmuligheder. Det betyder, at du kan optage på forskellige steder med de samme vokalkarakteristika – det er især vigtigt, hvis du optager forskellige steder.
Neumann TLM 103
- Udgang: XLR
- Mikrofontype: kondensator
- Retningskarakteristik: kardioid
- Prisklasse: høj
Neumann TLM 103 anses for at være et virkelig godt valg i musikbranchen, da den har alle de funktioner, der skal til for at skabe professionelle stemmeoptagelser – og meget mere.
Den kombinerer avanceret støjreduktionsteknologi med høje lydtryksniveauer og popfiltre, hvilket gør det meget vanskeligt at optage en dårlig vokal. På trods af sin avancerede teknologi er Neumann TLM 103 nem og intuitiv at betjene og indstille og en af markedets bedste mikrofoner til voice-over-optagelser.
Afsluttende ord
Inden du går i gang med at søge efter en mikrofon til voice-over, bør du tænke over, hvordan du gerne vil have, at lyden skal være i din færdige produktion. Det gør det nemmere for dig at finde en mikrofon, der passer til dine behov og dit budget.
Hvis du overvejer at købe en dyrere mikrofon, kan det være en god idé at undersøge, om du kan starte med at leje mikrofonen, så du kan sikre dig, at den passer til dine behov.
Selvom det både kan være nemt og sjovt at lave voice-overs, hvis man bruger det rigtige udstyr og de rigtige postproduktionsmetoder, kan det være svært at opnå en tilfredsstillende kvalitet. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vores voice-over-eksperter kan hjælpe dig, kan du besøge vores side om voice-over-ydelser.
Skal dit videoindhold forstås af et globalt publikum?
Hent skabelonerne
Med vores skabelon kan du nemt udarbejde et manuskript, der opfylder dine specifikke projektbehov og giver et fejlfrit resultat. Det er slut med at få grå hår i hovedet – du får ganske enkelt en problemfri proces fra start til slut.