Hvad er en anafor?
En anafor er en såkaldt gentagelsesfigur. Anaforen er et stilistisk greb, der placeres forrest i en sætning eller forrest i et led, og som gentages i to eller flere sætninger.
Ordet anafor stammer fra det græske anaphora, som betyder tilbageførelse eller gentagelse. Og det er netop det, en anafor gør, den gentager et eller flere ord, som skaber sammenhæng i teksten og samtidig tilfører liv til teksten.
For eksempel brugte Dronning Mary, dengang hun endnu var kronprinsesse, anaforen i sin tale til sin mands 50-års fødselsdag:
Alle de ting, jeg gerne vil sige.
Alle de ting, jeg kan sige.
Alle de ting, jeg ikke kan sige.
Og alle de ting, der er plads til at sige.
Her er anaforen ”Alle de ting”. Den bliver gentaget fire gange.
Hvad kan man bruge anaforer til?
Stilistiske greb eller figurer bruges til at skabe en effekt, fremkalde visse indtryk, følelser eller oplevelser hos lytteren, læseren eller modtageren, afhængigt af hvilket medie de bruges i.
I talen ovenfor bruges anaforen til at sætte rammerne for talen og opbygge en forventning til, hvad den kommer til at indeholde.
Anaforen bruges ofte til at skabe en følelse af stigende intensitet eller en bestemt rytme. En af fordelene ved at bruge gentagelser er, at det gentagede budskab bliver nemmere at huske.
Der findes flere forskellige gentagelsesfigurer, men anaforen er en af de mest effektive, idet gentagelsen kommer først i sætningen. Dermed bliver budskabet klart og tydeligt, fordi det læses eller høres i begyndelsen af hver sætning, hvert afsnit eller hvert sætningsled.
Desværre er det svært at måle effekten af stilistiske greb – det gælder også for anaforen. Forskellige modtagere vil sandsynligvis fortolke og opleve effekten af de stilistiske greb forskelligt. Men der er ingen tvivl om, at stilistiske greb har en effekt, og at de på trods af de forskellige fortolkningsmuligheder effektivt fanger læserens eller tilhørerens opmærksomhed. Det bliver tydeligt, når vi ser på nedenstående eksempler på brugen af anaforer.
Eksempler på anaforer i retorikken
Brugen af anaforer i retorikken er udbredt. Anaforer bruges ikke kun til at fange lytternes opmærksomhed, fastholde deres koncentration og få dem til at kunne huske, hvad der er blevet sagt. De er faktisk også en hjælp for taleren selv, idet det ikke kun er tilhørerne, der får nemmere ved at huske budskabet.
Anaforen er et af de mest brugte greb i den politiske tale – og det er med god grund. Fordi den kommer først i sætningen, har den en uimodståelig effekt.
I Mette Frederiksens tale efter Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 finder vi et eksempel på brugen af en anafor:
Og hvad er det, det her valg har handlet om for os? Det har handlet om at finde de rigtige svar på klimakrisen. Det har handlet om at bekæmpe skattesnyd og skattesvig. Det har handlet om at sikre danske og europæiske lønmodtagere på en bedre måde. Det har været vores forslag til et opgør med grådigheden, behovet for at styrke samfundskontrakten.
Her er anaforen ”Det har handlet om”, som gentages tre gange, og faktisk fortsætter anaforen i en beskåret form en fjerde gang ved gentagelsen af ”Det har”. Den store effekt opnår hun med de tre gentagelser af ”Det har handlet om”, som er en form for huskeliste for vælgerne og hende selv om, hvad temaerne i valgkampen har været.
Også Helle Thorning-Schmidt har anvendt anaforen i sine taler. For eksempel i talen ved Folketingets åbning i 2011, hvor hun anvender anaforen som greb til at understrege, at den nye regering vil tage ansvaret på sig:
Vi vil tage ansvar i verden. For fred og demokrati. Fra Afrika til Afghanistan.
Vi vil tage ansvar i Europa. For vækst og for en stærk europæisk stemme i verden.
Vi vil tage ansvar herhjemme. For de fattigste, for de sårbare.
Med anaforen ”Vi vil tage ansvar” signalerer hun handlekraft og ansvarlighed. Rytmen i den gentagne indledning af sætningerne kan næsten stå som et mantra for den nye regering.
Selvom danske politikere og retorikere er flittige brugere af anaforen som stilistisk greb, skal vi dog udenlands for at finde det nok mest kendte eksempel på, hvor betydningsfuld anforen kan være i en politisk tale: Martin Luther Kings ”I have a dream”-tale. Martin Luther King var en af det 20. århundredes største talere. Hans berømte tale er faktisk opkaldt efter anaforen “I have a dream”, som han indleder mange sætninger og afsnit med. Men som du kan se nedenfor, indeholder talen også andre anaforer:
With this faith, we will be able to hew out of the mountain of despair a stone of hope. With this faith, we will be able to transform the jangling discords of our nation into a beautiful symphony of brotherhood. With this faith, we will be able to work together, to pray together, to struggle together, to go to jail together, to stand up for freedom together, knowing that we will be free one day.
I dette uddrag er det anaforen “with this faith”, der gentages tre gange for at understrege det politiske mål om lige rettigheder og vejen til målet. Talen, som du kan læse her, indeholder mange flere eksempler på grebet.
Winston Churchill er en anden af det 20. århundredes helt store retorikere. Kort tid efter at britiske og franske tropper var blevet evakueret fra Dunkirk i Frankrig under 2. verdenskrig talte han til House of Commons i det britiske parlament. Og det var en tale, der gik over i historien. Hen mod slutningen af talen forsøger han at vække tilhørernes kampånd og give det indtryk, at krigen langt fra er slut, og at kapitulation ikke kan komme på tale:
[…] we shall not flag or fail. We shall go on to the end, we shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our Island, whatever the cost may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender […]
Anaforen, der går igen i citatet er “we shall” (gentages 11 gange), og den forlænges og udspecificeres i anaforen “we shall fight” (gentages syv gange). Effekten er en stigende intensitet, som skaber en form for klimaks.
Som vi kan se med disse eksempler, skaber anaforen en form for rytme, eftertryk og intensitet, og taler og tilhørere kan samtidig bruge anaforen som en hjælp til at huske budskabet.
Eksempler på anaforer i litteratur, digte og lyrik
Der er også masser af eksempler, hvor anaforen er blevet brugt i litteratur, digte og lyrik.
I omkvædet til sangen ”Mon de kan reparere dig?” fra Lars H.U.G.s album Kysser Himlen Farvel fra 1987 anvendes anaforen også:
Kom lad os gå, kom lad os se
– gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed.
Det giver teksten en rytme, der leder os frem til konklusionen.
I Emil Aarestrups digt ”Paa Klinten” fra 1863 bruges anaforen også til at udtrykke begejstring for en kvindes barm, der får ham til at se på havet, jorden og himlen med helt andre øjne. Anaforen understreger, forfatterens forundring og fremhæver det intense ved øjeblikket.
Jeg havde aldrig Søen seet
Saa blank, saa klar, saa fuld
Jeg havde aldrig Jorden seet
Saa grøn, saa frisk, saa huld
Jeg havde aldrig Himlen seet
Saa blaa, saa stor, saa varm
Som gjennem denne Guldlorgnet,
der hang ved hendes Barm.
De to ovenstående eksempler på anaforer viser, hvordan det stilistiske greb giver lyrikken og digtet en rytme, så teksten flyder, og man får følelsen af kontinuitet.
Eksempler på anaforer i reklamer
Anaforer bruges også jævnligt i markedsføringskampagner. Her har det stilistiske greb vist sig at være særdeles effektivt, da sloganet lagres i potentielle kunders hukommelse via gentagelser, rytme og dets elegante form.
Et af verdens førende sodavandsmærker, Pepsi, hat gjort brug af anaforen i sin kampagne for sin sukkerfri sodavand:
Zero sugar. Zero compromise.
Kampagnen siges at være henvendt til mænd i 30’erne og 40’erne, idet anaforens klare og direkte ordvalg signalerer beslutsomhed.
Volkswagen har også anvendt anaforen i sin reklamekampagne for Volkswagen Tiguan:
So much tech, so easy to use.
I dette eksempel understreger anaforen kontrasten mellem bilens komplekse tekniske system og dens brugervenlighed.
De gentagne indledende ord er med til at gøre det nemt at huske sloganethvilket som bekendt er alfa og omega inden for markedsføring.
Du kom, du så, du lærte om anaforen
Forhåbentlig er du nu så meget inde i anaforen, at du kan identificere grebet i overskriften på dette afsnit. Det gentagede ”du” er et eksempel på en anafor, men samtidig refererer overskriften også til det berømte citat af Julius Cæsar ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede” (som faktisk også indeholder figurerne allitteration, asyndese, parallelisme og klimaks).
Med dette greb i din værktøjskasse trænger dit budskab dybt ind i dine læseres bevidsthed, så de kan huske det. Samtidig får du den bonus, at dit budskab bliver flot og stærkt. Med anaforen kan du altså gøre dine tekster mere kreative, dine udtryk mere slagkraftige og dine modtagere mere interessede.
Få Semantix til at forskønne din tekst
Hvis du har brug for hjælp til at skrive tekster, er du velkommen til at kontakte Semantix. Vi har tekstforfattere, der taler dit sprog, og som kan skrive tekster til forskellige formål. De sidder klar med spidsede blyanter og skarpe hjerner, så dit budskab bliver formidlet til din målgruppe på en overbevisende måde, og selvfølgelig lever vi op til de højeste sproglige standarder.
Vores sprogeksperter sidder også klar til at løse andre tekstrelaterede opgaver, uanset om du skal have redigeret en eksisterende tekst, oversat en tekst til andre sprog eller læst korrektur. Fortæl os, hvad du har brug for, så finder vi en løsning.
