Store selskaber og startup-virksomheder prioriterer deres internationale aktiviteter, så de kan forblive relevante og konkurrencedygtige. Dagens og morgendagens helte er de virksomheder, der forstår at udnytte data, automatisering, teknologi og software til at hjælpe andre med at arbejde hurtigere og klare sig bedre på den globale scene.
Ydelser og teknologi, der understøtter globale omstillingsstrategier, er vejen frem. Den digitale omstilling finder sted overalt og påvirker alle brancher.
”Digital teknologi handler ikke længere om teknologivirksomheder, som skaber innovation. Det handler om almindelige mennesker, som skaber innovation ved hjælp af teknologien”
– Satya Nadella, CEO
Hertil kommer, at virksomheders produktion af indhold i øjeblikket vokser eksponentielt. Nye kommunikationskanaler og stadigt mere avancerede indholdstyper og funktioner som video og tale har øget behovet for hurtig og skræddersyet kommunikation.
Den gode nyhed er, at de teknologier, der gør det muligt, er til at betale. Maskinindlæring og kunstig intelligens bidrager til at gøre kommunikation i global skala tilgængelig. Teknologierne er dog så komplekse, at teknologiudviklerne og sprogeksperterne skal arbejde tæt sammen.
Evnen til at administrere sprogdata og processer er altafgørende for en vellykket go-to-market-strategi og en perfekt brugeroplevelse. Og hvis man vil skille sig ud fra mængden, kræver det mennesker, der har en vision, og som brænder for kommunikation.
I dag håndterer sprogbranchen først og fremmest flersprogede workflows, indhold og dataflows, fordi oprettelse, behandling og omdannelse af indhold udgør en udfordring for alle. Selv om den sproglige kvalitet altid er omdrejningspunktet, kommer der hele tiden nye, vigtige kvalitetsparametre til. Virksomhederne skal ikke bare kommunikere perfekt på alle sprog, de skal også håndtere hele lokaliseringsprocessen lige fra time-to-market til dataverificering og informationssikkerhed.
Semantix er den proaktive samarbejdspartner, der forenkler arbejdsprocessen og tilfører erfaring gennem den perfekte kombination af professionel viden, et varieret udbud af ydelser og skalerbar teknologi. Vækst og bæredygtighed i en tid fyldt med forandringer og muligheder.
Uanset hvad virksomhedens teknologi, ydelser eller formål er, så kræver global kommunikation samarbejde. Det har aldrig været mere spændende for os at understøtte virksomheder – på alle sprog.
Britta Aagaard
Chief Business Officer Language Solutions