Cloud Text-to-Speech
Dette værktøj konverterer skriftligt indhold til et sprog, der lyder naturligt ved hjælp af en API, der er baseret på Googles AI-teknologier.
MedCloud Text-to-Speech fra Google kan du syntetisere tale, der lyder naturlig, med mere end 100 tilgængelige stemmer på forskellige sprog og i forskellige variationer. Den benytter DeepMind-research i WaveNets og Googles neurale netværk, der har den højest mulige pålidelighed. En brugervenlig API, hvor du kan skabe realistisk billedudveksling med dine brugere på tværs af adskillige apps og enheder.
Google Play Books
Google Play Books er en digital distributionstjeneste til læsning af e-bøger på deres mobile enheder ved hjælp af Googles e-reading Speech Service.
En søgning efter Google Books kan foretages via Google Play. Her vil man se massevis af populære e-bøger, tegneserier, lærebøger og lydbøger, som enten kan købes eller er gratis. Download din bog, så du kan læse den eller lytte til den på en mobil enhed. Du kan synkronisere din e-bog på flere enheder, så du kan læse en bog på telefonen, og fortsætte med at læse den på en anden enhed.
Denne mobile app har mange nyttige funktioner, som fx en indbygget ordbog og en synkroniseringsfunktion.
Google Translate
Google Translate har en tekst-til-tale-funktion, der omsætter skriftligt indhold til tale. Det er en nyttig app i situationer, hvor udtalen er vigtig.
Googles oversættelsesværktøj har bevæget sig fra at være en webfunktion til lynoversættelse af tekst til en alsidig app, der kan behandle billeder, tekst, tale og samtaler i realtid, så det bliver nemmere at forstå og tale med mennesker, der taler eller skriver et andet sprog.
Denne tekst-til-tale-tjeneste er tilgængelig på op til 30 sprog. Du kan vælge at lytte til det originale skriftlige indhold eller en oversættelse af det.
Google Talkback
Googles Talkback er en taletjeneste, der hjælper blinde og svagtseende brugere med at interagere med deres Android-enheder.
Appen bruger vibrationer, talte ord og andre hørbare elementer. Feedback sikrer, at brugerne får en opdatering af, hvad der foregår på skærmen, så de bedre kan interagere med enheden. Denne taletjeneste er forudinstalleret på de fleste Android-enheder, og i 2017 blev den lanceret som en vigtig funktion i Android Accessibility Suite.
Google Assistant
Google Assistant er en digital assistent, som benytter kunstig intelligens til at levere forskellige tjenester til brugeren. Det kan fx være tovejskommunikation, der hovedsageligt er tilgængelig på mobiltelefoner og smartenheder i hjemmet.
Det er en nyttig app for mennesker, der har behov for håndfri hjælp. De kan få hjælp til at indstille påmindelser, alarmer, holde styr på kalenderen, finde information, navigere og styre smart-enheder i hjemmet, også når de ikke er hjemme.
Read Aloud
Med denne app kan du læse artikler med ét klik fra den aktuelle webside, ved anvendelse af Text-to-Speech. Den understøtter flere end 40 sprog.
Read Aloud omsætter skriftligt indhold til lyd på en webside. Den fungerer på mange websteder og kan bl.a. bruges til lærebøger, blogs, publikationer, nyhedssites, fanfiktion, skolewebsteder og online-uddannelsesmateriale.
Med Read Aloud kan du vælge blandt en lang række tekst-til-tale-stemmer ud over dem, der oprindeligt ligger i browseren, samt TTS-udbydere af cloudtjenester, som fx Amazon Polly, Google Wavenet, Microsoft og IBM Watson. Tilkøb kan være nødvendigt for at aktivere appen.
Læserne kan læse PDF, EPUB, Google Play Books, Google Docs, Amazon og Kindle.
Du kan bruge denne app fra genvejsmenuen eller trykke for at afspille det skriftlige indhold eller siden. Offline-afspilning er en stor fordel. Dens widget er den bedste funktion. Den er ikke et flydende panel, men har alligevel nogle vigtige indstillinger. Afspilningsgrænsefladen svarer til en musikafspillers og er brugervenlig.
Når du trykker på tandhjulssymbolet, bliver widgeten udvidet og viser et panel til indstillinger, hvor du kan ændre sprog/stemmer, personalisere plugin-adfærd osv. Den har også en bonusfunktion: En udvidet læser, hvor margentekster, billeder og andre visuelle elementer er fjernet, så du kan læse siden uden at blive distraheret.
Talkie er en meget brugervenlig TTS-udvidelse, der kan læse hele sider. Den har en værktøjslinjeknap, hurtigtaster og menu med genvejstaster. Den fungerer også offline, hvilket er praktisk for de fleste brugere. Siden Indstillinger for Chrome-udvidelsen indeholder et eksempeltekstværktøj, der bruges til at indtaste tekst for at undersøge sprogkvaliteten og de sprog, der kan vælges.
Bortset fra, at appen mangler en funktion, der fremhæver tekst, har Talkie ingen særlige ulemper. Vi anbefaler, at du vælger premium-versionen for at kunne indstille standardstemme per stemmetone eller sprog.
Tekst-til-tale-udvidelser til Chrome
Chrome udvidelserne af tekst-til-tale er ikke kun nyttige, men også underholdende. Man kan nemlig more sig med at lytte til sangtekster, nyhedsartikler eller enhver anden tekst på internettet. De benyttes mest med henblik på tilgængelighed, fordi de hjælper personer med læsevanskeligheder med at få større glæde af internettet.
Konklusion
Googles Text-to-Speech tjeneste er en glimrende løsning, så personer med handicap, begrænset mobilitet eller problemer med fingrenes finmotorik kan få fornøjelse af de samme funktioner som alle andre. Stemmerne er autentiske og naturtro, og stemmegenkendelsessoftware gør det nemmere for dem, der skal anstrenge sig for at læse på skærmen.
Hvis du har en idé om, hvordan dine kunder er, skal du tænke over, hvordan de vil bruge denne tjeneste, før du designer indholdet på deres websted.
Husk, at hvis du planlægger at bruge Googles Text-to-Speech tjeneste, skal du læse vilkårene for anvendelse, før du udgiver tekst, der skal læses op.