Med mere end fem millioner downloads i Google Play Store kan Voice Aloud Reader betragtes som den mest pålidelige tekst-til-tale-app. Voice Aloud Reader understøtter tekstformater som DOC, PDF, TXT, DOCX, AZW, PDF EPUB, FB2 E-Books, PRC og OpenOffice-dokumenter.
Appen har bl.a. mulighed for indstilling af oplæsningshastigheden. Den har også en dvale-timer, som får enheden til at slukke automatisk efter et bestemt stykke tid, og nattilstand, der justerer farverne på skærmen til varmere farvetoner, så den bliver mere behagelig for øjnene.
Robot Talk er en gratis tekst-til-tale- app til Android, der genererer en robotstemme til hver tekst, du har skrevet. Sproget er engelsk, og den har tre tekst-til-tale-programmer. Tilføj det, du har skrevet, og vælg et tekst-til-tale-program, så bliver teksten læst op med en robotstemme.
Appen har en indbygget funktion til deling af stemmen i en e-mail, så brugerne ikke skal lukke appen ned.
TTS Reader-appen fra Librera er en glimrende løsning til dine tekst-til-tale-behov. Appen er kompatibel med Bluetooth®-hovedtelefoner og synkroniserer appen med dit Google Drive. Det giver mulighed for adgang til vigtige filer og til oplæsning af skriftligt indhold.
TTS Reader har nattilstand og kategoriserer indhold under forskellige faner, som Folders, Favourites Library, Settings, Network og Bookmarks.
Med TSS Reader kan du gemme lydfiler i WAV-filformat og dele appens websider til oplæsning. Appen er blandt de bedste og mest fleksible taleapps på markedet.
Hvis du gemmer webartikler til senere læsning, skal du prøve Pocket-appen. Artikler kan nemt deles, og du kan læse dem, når du har lyst.
Du skal blot trykke på hovedtelefonsymbolet øverst på startskærmen, så begynder appen at læse artiklen op for dig. Det bemærkelsesværdige ved appen er, at den viser mange artikler fra forskellige kilder, alt efter brugerens interesser.
Pocket-appen bruger både stemmer i høj kvalitet og stemmer i lavere kvalitet afhængigt af din internetforbindelse. Når du er online, benyttes der stemmer i høj kvalitet, og når du er offline eller frakoblet, skifter denne app automatisk til andre tekst-til-tale-stemmer.
Hvis du leder efter en nem og brugervenlig brugergrænseflade til tekst-til-tale-brug, er Talk Free det ideelle valg. Appen understøtter import af websider direkte fra browseren, så du kan lytte til dem. Du kan også importere tekst fra andre apps.
Skrifttypen kan indstilles ved at trykke på A-tasten øverst på startskærmen. Appen giver dig også en brugergrænseflade, hvor du kan skrive det, du vil have læst op. Når teksten er skrevet i Talk Free, bliver den gemt, og den bliver derefter vist, hver gang du åbner appen.
Hvis du har brug for en mere avanceret og moderne brugergrænseflade er T2S en god løsning. Den har en indbygget webbrowser, så du kan få adgang til enhver webside uden at kopiere, sætte ind eller dele linket.
Kopier til tale er endnu en bemærkelsesværdig funktion i denne app. Der vises en pop op-knap på skærmen under denne funktion. Når du kopierer skriftligt indhold fra en anden app og trykker på taleknappen, bliver teksten straks læst op. Med T2S kan du også dele lydindhold, du har gemt tidligere.
Appen har en kompatibilitetstilstand, du kan aktivere i indstillingerne, hvis den ikke viser de ønskede meddelelser. Den eneste ulempe ved T2S-appen er, at det tager lang tid at åbne en PDF.
Konklusion
Med så mange tekst-til-tale-apps til Android på markedet, kan det være en lidt af en jungle at finde den bedste. Men uanset om du vil forbedre din udtale eller høre lydbøger, er der en app til enhver.
Hvis du er ude efter en fantastisk tekst-til-tale app til Android, skal du tage et nærmere kig på nogle af mulighederne på listen ovenfor. Med så mange forskellige funktioner og formål til rådighed kan du garanteret finde en, der passer til dine krav.