I denne kundecase ser vi nærmere på, hvordan Lavazzas strategiske samarbejde med TransPerfect har øget Lavazzas kundeengagement i den meget konkurrenceprægede kaffebranche. Semantix er en del af TransPerfect-koncernen, og derfor har vi mulighed for at samarbejde og udveksle ekspertise med et bredt udvalg af specialiserede virksomheder.
Lavazza: En udfordring inden for global kaffekultur
Det var forbundet med flere udfordringer at opskalere Lavazzas unikke digitale marketingindhold, så det kunne nå ud til et globalt publikum.
For det første skulle virksomheden sikre, at den teknologiske infrastruktur understøttede den nødvendige skalerbarhed og de aktuelle tilpasningsbehov. Det krævede avancerede systemer til indholdsstyring og robuste dataanalyseværktøjer.
Også selve tilpasningen af indholdet til forskellige kulturer og sprog er en stor og kompliceret udfordring. Fejlfortolkninger eller manglende kulturel forståelse kan skade et brand, og derfor var der ikke blot brug for oversættelse, men også en dyb forståelse for kulturelle nuancer. Desuden er databeskyttelseslovgivningen forskellig fra land til land. Det er afgørende, at disse regler følges til punkt og prikke, når virksomheden indsamler og anvender kundeoplysninger, for at undgå retssager og skader på sit omdømme.
Det er også afgørende, at der er sammenhæng i det unikke indhold på tværs af forskellige digitale kanaler (hjemmesider, sociale medier, e-mail, mobilapps m.m.). Uoverensstemmelser kan føre til en fragmenteret kundeoplevelse, som underminerer effektiviteten af virksomhedens marketingindsats.
En universel løsning
Første trin i processen var en omfattende analyse af Lavazzas aktiviteter og globale målmarkeder. På baggrund af denne viden blev der udarbejdet en plan for global digital markedsføring, som var baseret på integration af flere centrale teknologier.
Planen blev bygget op omkring implementeringen af GlobalLink-systemet. GlobalLink er en egenudviklet platform, som tilbydes af både Semantix og TransPerfect og er udviklet til oversættelse og centralisering af indhold. Ved at integrere systemet med eksisterende teknologi kan globale virksomheder holde styr på mange forskellige typer indhold og ressourcer på flere sprog.
En forfriskende forvandling
Implementeringen af GlobalLink samt Adobe Experience Manager og SAP Commerce Cloud gav bemærkelsesværdige resultater for Lavazza, herunder:
- Centraliseret og strømlinet produktion, administration og publicering af indhold på 37 sprog til 45 forskellige markeder
- Forbedret kundeengagement takket være indhold leveret på kundernes foretrukne sprog
- En reduktion af lokaliseringsomkostningerne på 47 %
- Hurtigere leveringstider for indhold og hurtigere markedsrespons.
Løsningen har styrket Lavazzas førende position inden for den globale kaffeindustri og banet vejen for fremtidig succes.
Kontakt Semantix nu for at få mere at vide om, hvordan din virksomhed kan opnå lignende resultater ved at optimere leveringen af globalt indhold.